Røde CEPOS

Efter mit indlæg forleden om Ritt Bjerregaards Røde Skole har jeg moret mig lidt med at overveje, hvordan en socialdemokratisk pangdang til CEPOS ville se ud (og i øvrigt også hvordan en socialkonservativ, og en venstreorienteret, ville se ud, men nu holder jeg mig til en socialdemokratisk en af slagsen!). 

Sagen er jo, at der ikke rigtig eksisterer et sammenhængende socialdemokratisk samfundsvidenskabeligt tankesæt efter den “socialdemokratiske konsensus” der tidligere rådede i samfundsvidenskaberne, er splintret. Der findes ikke en pangdang til Virginia-skolen, ligesom der næppe findes politiske tænkere der kan overføres ligeså gnidningsfrit som fx Nozick, Rothbard og Smith er blevet det i de libertarianske miljøer, til en syntese af økonomisk teori, politologi og politisk tænkning. Keynes skrev: “Practical men, who believe themselves to be quite exempt from any intellectual influences, are usually the slaves of some defunct economist”. Jeg tror det i høj grad er rigtigt, så når socialdemokraterne står svagt i intellektuelle miljøer svækker det også deres politiske gennemslagskraft (selvom jeg kan siges at være en smule forhåndsindtaget når jeg påpeger betydningen af intellektuelle miljøer).

Så her kommer et bud :

- Giddens: The Third Way 

- Galbraith: The Affluent Society.

- Stiglitz: Economics of the Public Sector. En god public finance bog for at kunne tale for en pareto-optimerende social planner stat, og en god forståelse af eksternaliteter og markedsfejl, især markedsfejl eksternt for markeder såsom forurening.

- forskellig communitarian litteratur kunne være en interessant vej at gå for socialdemokrater, fx manifestet paa: http://www.gwu.edu/~ccps/platformtext.html

- Katzenstein (1985) er et studie jeg selv holder meget af, og det er virkelig socialdemokratisk og forsvarer korporative arrangemneter i småstater, men jeg er nu ikke helt overbevist om at argumentet stadig holder— det internationale klima har ændret sig (data er fra 60erne og 70erne så vidt jeg husker) og ideen med at give compensation til arbejdskraft for at sikre konkurrenceevnen fungerer måske ikke i et moderne videnssamfund.

- Så skal der selvfølgelig være en masse om flexicurity… altså den danske arbejdsmarkedsmodel.

- Marshall (1963) 

- Der skal vel være noget om lighed. Her er McCallums klassiske studie jo oplagt, ligesom man nødvendigvis må forholde sig til Berlins Two Concepts of Liberty, der udgør et meget stærkt angreb på det socialdemokratiske forsvar for lighed.

- Putnams social capital teori er et interessant forskningsmæssigt nybrud. Den kan ikke bruges til at forsvare velfærdsstaten som sådan, selvom jeg har set det gjort - det viser sig at den høje grad af social kapital i Norden var der før velfærdsstaten kom frem, så hvis man mener der er sammenhæng mellem disse to fænomener må det snarere være, at den høje grad af social kapital muliggjorde en nordisk velfærdsstatsmodel. Men man kunne måske viderevikle ideen?

- Self: Government by the Market?

- Mackie 2003 Democracy Defended er en god (mod)kritik af social choice kritikken

Jeg synes det er lidt tyndt, sådan intellektuelt set. Men  det er vel symptomatisk (Medmindre selvfølgelig at jeg har overset/ikke har kendskab til vigtige bidrag) – det er jo det nye højre der har “the big mo” som de siger i amerikansk politik!

NB: denne post bliver løbende opdateret

Læg en kommentar