Vi er efterhaanden meget naer Super Tuesday. McCain har, isaer efter Florida, skilt sig ud og ligner et ret sikkert bud paa en vinder; selvom Romney ikke er afskrevet endnu. De andre kandidater er reelt chanceloese.
Hos demokraterne er det stadig taet loeb. Ted Kennedys endorsement af Obama kan faa betydning, og jeg har svaert ved at vurdere hvor stor. Mine amerikanske venner mener at det kan vaere afgoerende. Jeg tror selv mere paa at Hillary tager nomineringen, da hun tilsyneladende staar noget staerkere end Obama i de store stater paa Oest- og Vestkysten. Californien kan dog svinge til Obama, der i saa fald har rigtig gode chancer. Men hvis Hillary ikke bringer sig foran paa tirsdag, saa tror jeg Obama tager nomineringen. Hillary har mistet opbakning i partiet og blandt demokratiske meningsdannere paa grund af sin haarde personlige kampagne mod Obama, samtidig med at Obama er ved at faa gang i et godt “mo” – men han mangler altsaa lidt for at staa rigtig godt paa tirsdag.
Hvad selve praesidentvalget angaar saa tror jeg McCain vil tage den imod Clinton, men faa taet loeb imod Obama – dog med den vigtige caveat at udenrigspolitiske haendelser vil kunne prime udenrigspolitisk kompetence, og det vil alt andet lige styrke McCain i forhold til begge demokrater. Hillary er saa forhadt at McCain vil kunne mobilisere de konservative kraefter, der ellers ville svigte ham pga. hans midtsoegende kurs, og – tror jeg – staa bedre hos de uafhaengige. Imod Obama har McCain fordelen af erfaring, men Obama har muligheder hvis han kan faa midtervaelgerne til at koebe hans fornyelses-dagsorden. Desuden burde Obama staa staerkt i forhold til at fundraise og faa aktiviststoetter i forhold til baade Hillary og McCain.
