Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for den danske økonomi, hvilket altid er interessant, og måske særligt nu hvor de fleste spørger sig selv hvornår vi bliver ramt af problemerne på finansmarkederne og hvornår dampen går af den danske højkonjunktur. Januar havde ifølge et underskud på 1,3 milliarder på betalingsbelancens løbende poster, og forbrugerpriserne steg aggregeret med 3,1 procent i perioden 1. februar 2007 til 1. februar i år. Prisstigningen afspejler dog i høj grad at fødevarepriserne steg 7.0 procent, en stigning der for størstepartens vedkommende skyldes at fødevarepriser presses i vejret af den øgede brug af bioethanol. Det gør at marker i stigende grad udlægges til hvad der senere bliver til brændstof, så der bliver mindre udbud af andre landbrugsvarer, med det sædvanlige resultat at de bliver dyrere. Tallene virker i dette lys noget mindre ildevarslende, selvom højkonjunkturen nok er ved at flade ud, men de giver omvendt heller ikke giver nogen grund til mere optimisme.