Julens dødvægtstab

I julen gives der som bekendt gaver – rigtig mange gaver. De fleste kender til, hvor svært det kan være at købe gaver til alle folk, og hvordan mange gaver ender med at blive købt i sidste øjeblik uden at man føler sig helt overbevist om, at den vil gøre lykke hos modparten. Ofte ved man ikke hvad modtageren vil blive rigtig glad for (imperfekt information) man har ikke tid eller mulighed for at fremskaffe det man egentlig helst ville give (transaktionsomkostninger) og så fremdeles.

Der sker hermed det, at en person betaler x kroner for en gave, der giver y nytte hos modtageren. Ofte vil der gælde at x>y af de grunde der er skitseret ovenfor: modtageren får ikke ligeså meget nytte ud af en gave, som den har kostet. Dette indebærer et dødvægtstab, fordi julehandlen giver en mindre samfundsmæssig nytte end hvad en optimal udnyttelse af de penge, der bruges på julegaver, kunne have givet. Med den størrelse julehandlen efterhånden antager er det næppe urealistisk at der er et dødvægtstab på adskillige milliarder kroner alene i Danmark hvert år!

Ønskesedler kan reducere problemet, og at give penge kan fjerne det helt, men de fleste julegavetransaktioner består af varer, hvor der altså er risiko for et dødvægtstab. Tilsvarende kan der være en nyttegevinst alene ved glæden at give eller glæden ved at modtage. Selvom nogle individer derfor kan få velfærdsgevinster ved julegavehandlen, så ændrer det dog næppe på, at julen samlet set indebærer et stort samfundsmæssigt dødvægtstab!

Ud fra American Economic Review, The Deadweight Loss of Christmas, december 1993, vol 5 issue 3