Professor ved Århus Universitet Martin Paldam har offentliggjort en rapport der ifølge Berlingske Tidende dokumenterer at dansk udviklingshjælp ingen virkning har på ulandenes økonomiske udvikling.
Paldam har forsket meget i økonomisk vækst og udviklingspolitik, og er internationalt anerkendt. Han har tidligere udgivet studier der ligeledes sætter spørgsmålstegn ved udviklingshjælp effekter.
Jeg har ikke haft mulighed for at læse udgivelsen, så jeg vil nøjes med nogle mere generelle bemærkninger om denne type af målinger.
For det første er det et vigtigt principielt spørgsmål fordi det trods alt er relativt mange penge der bruges på denne budgetlinje, og nogle endda mener at udviklingshjælpen har direkte skadelige effekter på makroniveau.
For det andet er der en forskel på at kunne konkludere at udviklingshjælp ikke har effekt og udviklingshjælpen ikke har en effekt. Hvis ikke vores penge nytter noget, så er det måske fordi den måde hjælpen ydes på ikke er effektiv, men ikke fordi det er umuligt at stimulere vækst med økonomisk bistand
For det tredje er det ikke tilstrækkeligt at se på al bistand der ydes i forhold til den økonomiske udvikling i et land. Den måde støtten ydes på har stor betydning. Noget støtte, især det der er bygget på konditionaliteter, lader til at virke bedre end andet, der ikke har nogen nævneværdig effekt. Alle internationale udviklingskonsulenter vil kunne fortælle skrækhistorier om projekter der ikke har ført til noget som helst, eller løb ud i sandet da projektet stoppede på grund af manglende nationalt ownership/midler til at vedligeholde det – og om projekter der faktisk var en succes. Hvis man tager fejlslagne projekter med i sine analyser vil man selvfølgelig kunne drage – nedslående – konklusioner om udviklingsbistanden, det der faktisk gøres, men ikke om udviklingshjælp generelt, altså om det vil kunne fungere hvis det gøres rigtigt.
For det fjerde er det ikke sikkert at udviklingsstøtten og økonomisk udvikling er tæt forbundne. jeg synes der er mere og mere der tyder på, at udviklingshjælp ikke skaber udvikling, men skaber betingelser der indebærer, at når den økonomiske udvikling kommer, så vil det gå stærkere og bedre end det ellers ville, fordi man vil have en sundere og mere veluddannet arbejdsstyrke. Det kunne jeg godt tænke mig at se nærmere på med noget solidt data, men lige nu er det altså bare en tanke:
– For eksempel kan man forestille sig, noget forsimplet, at et land har modtaget udviklingshjælp i form af støtte til at konstruere brønde med rent drikkevand og sponsorere skoler. Arbejdsstyrken er derfor sundere end nabolandet der ikke har modtaget udviklingshjælp. Af årsager som ikke skyldes udviklingshjælp oplever de begge økonomisk fremgang. Da landet som modtog udviklingshjælp har en sundere og dygtigere arbejdsstyrke vil denne økonomiske fremgang dog gå hurtigere når den først kommer i gang.
For det femte – og det er ikke noget jeg har kigget nærmere på selv så jeg vil nøjes med at referere pointen – er man i udviklingsstudier efterhånden ved at have mistet tiltroen til at cross-country regressionsanalyser kan være valide, på grund af problemer med at bestemme tidsfølge af variable, kausalitet, og de sædvanlige problemer med multipel regression. Som jeg har forstået det er det trenden lige for tiden at man mest bruger mikroøkonomiske analyser ud fra randomized experiments. Det er imidlertid meget svært at lave generelle slutninger hvis ikke man bruger cross-country studier. Derfor er det tænkeligt – igen, jeg har ikke læst rapporten – at der er metodiske svagheder i udgivelsen.
For det sjette, som Gitte Seeberg er inde på i Berlingeren-artiklen, så har udviklingshjælpen effekt. For eksempel har flere mennesker får adgang til rent drikkevand, sygdomme bliver bekæmpet, adgangen til prævention er steget hvilket jo er godt både pga. AIDS-epidemien og fordi det kan begrænse befolkningstilvæksten der gør økonomisk vækst endnu mere vanskelig. Men om det fører til økonomisk vækst er en helt anden sag.
http://www.berlingske.dk/article/20080113/danmark/80113034/
Skrevet af wodin 
Wodin 