Markedsliberaliseringer og udviklingshjælp

januar 14, 2008

Det er blevet en udbredt tanke de senere år, at den bedste måde at hjælpe de fattige lande på ikke er ved at give traditionel udviklingshjælp der samlet set ikke har imponerende effekt, eller ved at modernisere udviklingshjælpen så den måske kunne få effekt (selvom det sandt for dyden kan være svært!). I stedet foreslår mange, at handelen med tredjeverdenslande må liberaliseres, så de bedre vil kunne afsætte varer på vores markeder.

Det er efterhånden en ganske accepteret opfattelse at handelsliberaliseringer alt andet lige er godt for begge parter, omend bestemte interessegrupper i begge lande vil lide skade. Men jeg er nu alligevel forbeholden overfor denne tro på at handelsliberaliseringer er det helt rigtige svar på udviklingslandenes problemer. Og det virker i hvert fald ganske urealistisk at det skulle kunne stå alene; at handelsbarrierer er det eneste der holder udviklingslandenes vækst tilbage.

Mange udviklingslande har igennem deres status som tidligere kolonier i forvejen nogle af de mest favorable handelsvilkår med EU-lande, senest i Cotinou-aftalen der giver preferentiel adgang til EU-markeder og som WTO har kritiseret skarpt.

Et land som Kina har ikke haft bedre adgang til rige landes markeder end fx afrikanske lande, men har altså en økonomisk vækst der er noget højere! Handel kan altså ikke være den eneste faktor der spiller ind i udviklingspolitik. Institutioner og andre interne faktorer lander altså fortsat til at være den vigtigeste omstændighed der forhindrer vækst i mange udviklingslande.


Udviklingshjælpens effekt

januar 13, 2008

Professor ved Århus Universitet Martin Paldam har offentliggjort en rapport der ifølge Berlingske Tidende dokumenterer at dansk udviklingshjælp ingen virkning har på ulandenes økonomiske udvikling.

Paldam har forsket meget i økonomisk vækst og udviklingspolitik, og er internationalt anerkendt. Han har tidligere udgivet studier der ligeledes sætter spørgsmålstegn ved udviklingshjælp effekter.

Jeg har ikke haft mulighed for at læse udgivelsen, så jeg vil nøjes med nogle mere generelle bemærkninger om denne type af målinger.

For det første er det et vigtigt principielt spørgsmål fordi det trods alt er relativt mange penge der bruges på denne budgetlinje, og nogle endda mener at udviklingshjælpen har direkte skadelige effekter på makroniveau.

For det andet er der en forskel på at kunne konkludere at udviklingshjælp ikke har effekt og udviklingshjælpen ikke har en effekt. Hvis ikke vores penge nytter noget, så er det måske fordi den måde hjælpen ydes på ikke er effektiv, men ikke fordi det er umuligt at stimulere vækst med økonomisk bistand

For det tredje er det ikke tilstrækkeligt at se på al bistand der ydes i forhold til den økonomiske udvikling i et land. Den måde støtten ydes på har stor betydning. Noget støtte, især det der er bygget på konditionaliteter, lader til at virke bedre end andet, der ikke har nogen nævneværdig effekt. Alle internationale udviklingskonsulenter vil kunne fortælle skrækhistorier om projekter der ikke har ført til noget som helst, eller løb ud i sandet da projektet stoppede på grund af manglende nationalt ownership/midler til at vedligeholde det – og om projekter der faktisk var en succes. Hvis man tager fejlslagne projekter med i sine analyser vil man selvfølgelig kunne drage – nedslående – konklusioner om udviklingsbistanden, det der faktisk gøres, men ikke om udviklingshjælp generelt, altså om det vil kunne fungere hvis det gøres rigtigt.

For det fjerde er det ikke sikkert at udviklingsstøtten og økonomisk udvikling er tæt forbundne. jeg synes der er mere og mere der tyder på, at udviklingshjælp ikke skaber udvikling, men skaber betingelser der indebærer, at når den økonomiske udvikling kommer, så vil det gå stærkere og bedre end det ellers ville, fordi man vil have en sundere og mere veluddannet arbejdsstyrke. Det kunne jeg godt tænke mig at se nærmere på med noget solidt data, men lige nu er det altså bare en tanke:

– For eksempel kan man  forestille sig, noget forsimplet, at et land har modtaget udviklingshjælp i form af støtte til at konstruere brønde med rent drikkevand og sponsorere skoler. Arbejdsstyrken er derfor sundere end nabolandet der ikke har modtaget udviklingshjælp. Af årsager som ikke skyldes udviklingshjælp oplever de begge økonomisk fremgang. Da landet som modtog udviklingshjælp har en sundere og dygtigere arbejdsstyrke vil denne økonomiske fremgang dog gå hurtigere når den først kommer i gang.

For det femte – og det er ikke noget jeg har kigget nærmere på selv så jeg vil nøjes med at referere pointen – er man i udviklingsstudier efterhånden ved at have mistet tiltroen til at cross-country regressionsanalyser kan være valide, på grund af problemer med at bestemme tidsfølge af variable, kausalitet, og de sædvanlige problemer med multipel regression. Som jeg har forstået det er det trenden lige for tiden at man mest bruger mikroøkonomiske analyser ud fra randomized experiments. Det er imidlertid meget svært at lave generelle slutninger hvis ikke man bruger cross-country studier. Derfor er det tænkeligt – igen, jeg har ikke læst rapporten – at der er metodiske svagheder i udgivelsen.

For det sjette, som Gitte Seeberg er inde på i Berlingeren-artiklen, så har udviklingshjælpen effekt. For eksempel har flere mennesker får adgang til rent drikkevand, sygdomme bliver bekæmpet, adgangen til prævention er steget hvilket jo er godt både pga. AIDS-epidemien og fordi det kan begrænse befolkningstilvæksten der gør økonomisk vækst endnu mere vanskelig. Men om det fører til økonomisk vækst er en helt anden sag.

http://www.berlingske.dk/article/20080113/danmark/80113034/


FN og udviklingshjælp

januar 11, 2008

FN har et temmelig stort engagement indenfor udviklingsbistand til den tredje verden. Forskning viser imidlertid også, at FN har en mere indirekte virkning for udviklingshjælpen, som desværre er langt mindre positiv.

Dette skyldes at rige lande bruger udviklingshjælpen strategisk til at vinde de svage udviklingslandes støtte i FNs General Assembly. Der kan således påvise en korrelation mellem landes stemmeadfærd og den udviklingshjælp de får, således at stater der får meget udviklingsbistand er mere tilbøjelige til at stemme på samme måde som de rige lande (Dreher & Sturm 2005 working paper, se dog også Dreher, Nunnenkamp, Thiele 2006 Working Paper) – eller i hvert fald med USA hvis man ser det i alene forhold til den udviklingsbistand USA yder (Lai & Morey 2006, Wang 1999).

Dette skulle man ikke umiddelbart tro var et problem, for det er vel fint nok hvis udviklingslandene stemmer ligesom os på områder som fx menneskerettigheder. Men Harvardøkonomen Alesina og Dollar fra Verdensbanken viser i et studie (2000) at netop fordi der går storpolitik i det, så afholder det store donorlande sig i høj grad fra at lade deres udviklingshjælp blive påvirket af hvordan det rent faktisk går i landene. Mens de nordiske landes udviklingsbistand er ret elastisk, dvs. reagerer på dårlige udviklinger i lande, så er de store landes det ikke. De store donorlande bliver således ved med at give donorpenge til lande, selvom det ikke har nogen større effekt, der er korruption og donormidlerne ikke forvaltes og udnyttes ordentligt.

Det er en vigtig pointe, som studier af udviklingshjælpens effekt må tage i betragtning. Det er en velkendt at mange bistandsmidler desværre går tabt i ineffektivitet, korruption og andre dårligdomme (Alesina & Dollar nævner selv World Bank 1998 som en god overview rapport om dette ). Men hvis årsagen er at donorlandene giver i hvert fald en del af disse midler ud fra strategiske hensyn snarere end hvad der faktisk har gode muligheder for at føre til udvikling, så må man jo se bort fra det når man forsøger at finde ud af hvorvidt udviklingsbistand samlet set virker. Denne pointe er der vist mange studier af udviklingshjælpens effekter der kunne gøre mere ud af at få med.

Alesina & Dollar (2000) Who Gives Foreign Aid to Whom and Why? Journal of Economic Growth 5 March 2000

Dreher, Nunnenkamp, Thiele (2006 working paper) Does US Aid Buy UN General Assembly Votes?, http://ideas.repec.org/p/kof/wpskof/06-138.html

Dreher, Sturm (2005 working paper) Do IMF and World Bank Influence Voting in the UN General Assembly, http://www.dur.ac.uk/john.ashworth/EPCS/Papers/Dreher_Sturm.pdf

Wang (1999) US Foreign Aid and UN Voting: An Analysis of Important Issues, International Studies Quarterly vol 43 no 1

Lai & Morey (2006) Impact of Regime Type on the Influence of US Foreign Aid, Foreign Policy Analysis 2 385-404