Den konservative Bernstein

Nationalbankens direktør Bernstein udtalte sig for nyligt om behovet for en økonomisk opbremsning, og udtrykte sig sådan at vi har brug for flere ledige. De fleste fagøkonomer er enige om at er rigtigt nok, men formuleringen, ja alene det at sige at vi har brug for en økonomisk opbremsning, er blevet betragtet som klodset og ubehjælpsomt – Peter Mogensen skriver fx på sin blog at “kommunikation er en svær ting” og bruger betegnelsen “politisk grotesk og komisk”. Men Bernstein taler ikke til de politiske kommentatorer og knap nok til politikerne. Så vidt jeg kan vurdere det vil han med sin udmelding demonstrere, at han er hvad der i litteraturen kaldes en “konservativ” centralbank-leder. Han taler altså primært til de mange markedsaktører.

Økonomer har længe beskæftiget sig med det problem, at politikere kan føre en kortsigtet økonomisk politik (fx for at vinde valg) der giver mere vækst på kort sigt, men på længere sigt ikke giver højere vækst og samtidig fører til højere inflation. Problemet er at politikerne ønsker lavere arbejdsløshed end det naturlige, strukturelle leje: derfor får de i sidste ende kun mere inflation. Når folkevalgte styrer pengepolitikken fører det derfor ifølge økonomisk teori til højere end optimal inflation i forhold til at have en uafhængig centralbank, der ikke på samme måde kan fristes til at føre kortsigtet ekspansiv finanspolitik. Dette fungerer imidlertid kun hvis centralbanken er hvad Rogoff kaldte “konservativ”, det vil sige lægger større vægt på at bekæmpe inflation ifht. at bekæmpe arbejdsløshed end de folkevalgte – ellers vil de træffe de samme beslutninger. Det er grunden til at vi har uafhængige centralbanker, og det er derfor vigtigt i følge den gældende litteratur at der er tiltro til at en centralbank er “konservativ”.

Inflation handler også om forventninger. Folks og især markedsaktører og arbejdsmarkedets parters forventninger til inflationen er af stor betydning for den faktiske inflation. For eksempel forhandles lønkontrakter med jævne mellemrum idet der tages højde for den forventede inflation, hvorved lønudviklingen, som er påvirket af inflationsforventninger, kommer til at påvirke den faktiske inflation. Når Bernstein går ud og siger at der bør være flere ledighed, er det er stærkt signal om at han er “konservativ” som bankleder og dermed indirekte at han vil forsvare den lave inflation på bekostning af arbejdsløshed. Jeg tror derfor det er meget forkert at tolke hans udmelding som udtryk for dårlige kommunikationsfærdigheder. Tværtimod er de markedssignaler man udsender, der er omkostningsløse, hvad der i spilteorien kaldes “cheap talk”, ikke så meget værd, mens signaler der faktisk er omkostningsfulde, her fordi det går imod den gældende dogmatik og afføder kritik, er langt stærkere signaler fordi de er mere troværdige for markedets aktører. Det er altså markedet Bernstein primært henvender sig til for at dæmpe bekymring om en stigende inflation når konjunkturerne begynder at gå nedad og stigende føde- og råvarepriser begynder at presse prisudviklingen. Jeg kan ikke se at det skulle være klodset og ubehjælpsomt.

Link: http://blog.politiken.dk/mogensen/2008/06/16/bernstein-har-desvaerre-helt-ret/