Tænketanke i dansk politik

I USA foregår meget politikudvikling i tænketanke, imens partierne selv er relativt løse sammenslutninger møntet på det at føre kampagne og være regeringsduelige. Intellektuelle miljøer, fx de neokonservative omkring Bush-administrationen, libertære omkring Reagan-administrationen osv. har derfor fået relativt stor indflydelse på den praktiske politik. I Europe har tænketanke været mindre indflydelsesrige. I England har visse tænketanke godt nok understøttet “New” Labours reformbestræbelser, men i Danmark er det først med CEPOS’ opdukken at tænketanke har fået en vigtig politisk rolle. Det skyldes blandt andet at partiorganisationerne har været store og stærke sammenlignet med USA og derfor selv har kunnet udvikle politik, at andre organisationer og interesser typisk har søgt politisk indflydelse direkte igennem partierne snarere end indirekte igennem meningsdannere i tænketanke, tidskrifter og andre dagsordenspåvirkende miljøer, og at partierne tidligere var bredere og derfor havde “plads” til flere ideer og værdipositioner som kunne støttes og udvikles, end det er tilfældet med nutidens kampagnepartier. 

Der er derfor mange grunde til at forvente at tænketanke vil få større indflydelse i dansk politik. CEPOS’ succes har demonstreret, at tænketanke kan få politisk indflydelse herhjemme, hvis de drives dygtigt nok. Værdipolitiske emner har fået stigende betydning de senere år, og de borgerlige værdier og ideer er blevet mere udbredte. Fogh-regeringen har meget målretet gjort meget ud af at “kulturkampen” skulle være et afgørende element i deres langsigtede  strategi for at gøre Danmark mere borgerligt. Værdipolitiske spørgsmål er et område hvor tænketanke kan have væsentlig betydning, for mens partierne er nødt til at overveje hvad vælgerne mener såvel som det at man gerne vil ændre vælgernes opfattelser kan tænketanke uproblematisk slå til lyd for bestemte ideer, samfundsindretninger og værdier.

I erkendelse af CEPOS’ store succes har centrum-venstre orienterede længe forsøgt at etablere en tænketank der skulle modsvare CEPOS, senest CEVEA som har fået en del medieopmærksomhed. Når en tænketank som CEPOS har formået at etablere sig, få opbygget troværdighed og udøve indflydelse, skyldes det så vidt jeg kan se at de dygtigt har varetaget to opgaver som sponsorerne gladeligt betaler for, 1) at udarbejde notater og rapporter der har kunnet få pressedækning og føre til policy-diskussioner, og 2) at etablere og opretholde netværk (CEPOS-Universitetet og forskellige konferencer) hvilket vil styrke udbredelsen af de ideer som tænketanken forfægter. Gode rapporter kræver dygtige medarbejdere, og etablering af netværk kræver at man kan få fat i vigtige beslutningstagere og de dygtigste unge mennesker.  Centrum-venstrefløjen har for så vidt allerede A4 og AE-rådet til analysearbejde, selvom de oftest viger tilbage fra de mere politiske og værdimæssige diskussioner. Derimod har man kun haft de politiske ungdomsorganisationer hvorigennem hvilke netværk kunne dannes, og da sådanne ofte er lidt tunge at danse med pga. interne magtkampe og det at man får en masse teenagere der i reglen ikke har stor indsigt i politik og økonomi med til alting har det været et problem. Jeg tror derfor at CEVEAs vigtigste eksistensberettigelse, i hvert fald på kort sigt, vil være at kunne danne en troværdig og anerkendt pangdang til CEPOS Universitetet. Deres analyseafdeling ser efter et kig på deres internetside ret svag ud (lille og sikkert dygtige, men meget uerfarne folk), hvilket på længere sigt vil være en stor udfordring. En anden vil være at man har taget udgangspunkt i centrum-venstrefløjen i bred forstand, mens mange succesfulde tænketanke har placeret sig indenfor en mere snæver ideologisk position, fx med udgangspunkt i libertære eller neokonservative ideer. Af samme årsag er der i øvrigt væsentlige spændinger indenfor CEPOS, som i dag rummer både traditionelle borgerlige, libertære og national-konservative positioner.

Kort sagt tror jeg der er grundlag for flere tænketanke i Danmark. Udviklingen i partierne og den stigende betydning af forskellige værdipolitiske og idemæssige problemstillinger har banet vejen for at forskellige intellektuelle miljøer kan få stor politisk betydning (sådan som det var i tiden efter Krigen, hvor de store ideologier og andre tanker og samfundsændringer, fx nulvækst og senere, på den anden fløj, “reaganomics”, havde stor politisk betydning, og velsagtens frem til slutfirserne og afslutningen på den Kolde Krig, hvor de politiske emner i hvert fald i Danmark blev mere traditionelle økonomiske fordelingsspørgsmål og man mistede tiltroen til gennemførligheden af større samfundsændringer). Det er selvfølgelig også vanskeligt at få succes som tænketank, da det kræver at der er troværdighed omkring en, og at man vedvarende producerer noget, analyser og netværksopbygning og -vedligeholdelse, som er værdifuldt for ens samarbejdspartnere.